RÆDSEL

Premiere 21. Februar 2020

Med Rædsel ønsker vi at kropsliggøre og formidle oplevelsen af at leve med den psykiske belastning, som angst udgør. Det er ikke et videnskabeligt eller diagnostisk billede af angst, men et forsøg på at besjæle en situation og gøre den levende. I teatrets fælles rum inviterer vi ind i et enkelt og foranderligt scenografisk univers, hvor tekst og skuespillere er i direkte og ufiltreret kontakt med publikum omkring den slags følelser og oplevelser, som en psykisk belastet person normalt er så alene om at kæmpe med.

Om Forestillingen

I forestillingen følger vi vores hovedkaraktér, kirurgen og familiemennesket Elisabeth, i hendes liv med angst, hvor angsten selv er materialiseret i en karakter ved navn Stemmen. Vi følger Elisabeths og Stemmens relation fra det første møde til hun får sagt farvel. Situationerne hvor vi møder Elisabeth er tilsyneladende simple, enkle og almindelige. Der sker ikke på overfladen noget farligt. Nogle situationer er absurde og morsomme, men under det hele er der en uhygge. Denne uhygge - Rædslen - er noget vi oplever gennem Elisabeth, når Stemmen manipulerer hende, angriber hende fysisk og verbalt og frarøver hende styringen af hendes liv.

 

Forestillingen er først og fremmest scenekunst og dramatik af høj kvalitet. Og vi har fået samlet et hold, der kunstfagligt er yderst kompetente. Ud over at skabe et stærkt, kunstnerisk værk er vores håb, at vi med dette værk får mulighed for at give indsigt i et liv med psykisk belastning. Og indgyde de ramte såvel som de pårørende blandt publikum håb, hvad angår livet med angst eller anden psykisk belastning, og motivation til at tage livtag på den, hvor den end måtte dukke op, så den ikke bliver styrende i livet.

Anmeldelser

Nørrebrogade 37,

2200 København N

Teglgårds Plads 1

9000 Aalborg