AHA?
Hvem er AHA Produktion
Vi er Anna og Hanna, og sammen er vi AHA. Vi er producerer langsomt i AHA, for vi tror på, at ting indimellem tager tid. Vores sidste produktion Varmestuen havde vi arbejdet på at realisere i 8 år, før den fik premiere i 2013. Den endte med at spille over 100 forestillinger i løbet af tre teatersæsoner, hvoraf de 45 var på turné i hele Danmark. Anna vandt i den forbindelse en Reumert som Årets Dramatiker i 2014, hvor forestillingen også var nomineret som Årets Forestilling og Margrethe Koyto vandt prisen som Årets Kvindelige Birolle. Vi blev desuden kåret til Årets Turnéforestilling af Danmarks Teaterforeninger i 2016, så med Varmestuen ramte vi plet både hos publikum og hos anmeldere. Vi ønsker igen at skabe en forestilling af høj, kunstnerisk kvalitet med vores næste forestilling, Rædsel.